Mofibo Anmeldelse – Gratis Prøveperiode i 30 Dage

Vil du gerne vide, om Mofibo er en god lydbogsapp? Se fordele og ulemper og få vores Mofibo rabatkode, der giver dig en 30 dages gratis prøveperiode.

Mofibo anmeldelse
  • 4/5 stjerner
  • Prøveperiode: 30 dage
  • 600.000 e- og lydbøger
  • Ingen binding

Mofibo er nok en af de mest populære lydbogsapps i Danmark. Men er det den bedste?

Vi har testet Mofibo for at guide dig igennem fordelene og ulemperne ved Mofibos app.

Her er et overblik over, hvad vi vil komme ind på i vores artikel:

Vi starter med at se på nogle af de generelle spørgsmål om et Mofibo abonnement.

Opsummering af vores Mofibo anmeldelse (FAQ)

Kan jeg få Mofibo gratis?

Du kan bruge vores Mofibo rabatkode for at få en gratis prøveperiode på 30 dage. Du skal oprette et abonnement for at få Mofibo gratis, men du kan opsige det når som helst. Hvis du ikke vil betale for dit abonnement, skal du derfor bare opsige det inden prøveperiodens udløb.

Hvor meget koster Mofibo om måneden?

Mofibo tilbyder tre abonnementer: Flex, Premium og Unlimited. Et Flex abonnement koster 89 kr./måned og giver dig 20 timers lytning. Med et Premium abonnement får du 100 timers lytning for 129 kr./måned, mens et Unlimited abonnement giver dig ubegrænset lytning for 149 kr./måned.

Kan man dele en Mofibo konto?

Man kan godt dele en Mofibo konto. Hvis I er flere brugere, der vil bruge det samme Mofibo abonnement uden at betale ekstra, kan I dog ikke bruge appen på samme tid. Alternativt kan I vælge en familiekonto, der koster 169 kr./måned for 2 brugere med 100 timers lytning hver.

Hvordan afmelder man et abonnement på Mofibo?

Hvis du oprettede dit abonnement på Mofibos hjemmeside, skal du også opsige det på deres hjemmeside ved at logge ind på din konto. Hvis du oprettede dit Mofibo abonnement i appen, skal du opsige det i Google Play Butik eller App Store – alt efter hvilken smartphone du har.

Kan jeg fortsætte med at lytte, hvis jeg opsiger mit abonnement?

Du kan godt fortsætte med at lytte, når du opsiger dit Mofibo abonnement. Det gælder dog kun, hvis du er betalende medlem. Hvis du er i gang med din gratis prøveperiode, stopper dit abonnement med det samme, du opsiger det.

Hvad er forskellen på Mofibo og Storytel?

Mofibo blev stiftet i Danmark, men blev i 2016 opkøbt af den svenske virksomhed, Storytel. De to lydbogsapps, Mofibo og Storytel, har tidligere været to seperate apps. I 2019 blev de dog lagt sammen under navnet Mofibo. Der findes derfor ikke en lydbogsapp, der hedder Storytel mere i Danmark.


Hvis ovenstående besvarede alle dine spørgsmål, kan du prøve Mofibo gratis. Med vores Mofibo rabatkode får du en 30 dages gratis prøveperiode. Hvis du ikke er klar til at prøve Mofibo, kan du læse mere om deres app i resten af vores anmeldelse.

Fordele og Ulemper ved Mofibo

Fordele ved et Mofibo abonnement

  1. Du kan prøve Mofibo gratis i 30 dage. Med vores Mofibo rabatkode kan du prøve Mofibo gratis og se om deres lydbogsapp er noget for dig. Der er ingen binding, så du skal ikke betale noget, hvis du opsiger dit abonnement inden den 30 dages gratis prøveperiode er slut.
  2. Du kan høre lydbøger ubegrænset. Mofibo tilbyder nemlig et Unlimited abonnement, hvor du kan høre så mange timers lydbøger hver måned, som du har lyst til.
  3. Mofibo har et stort udvalg. Mofibo har det 2. største udvalg i Danmark med hele 600.000 e- og lydbøger. De er kun overgået af lydbogsappen BookBeat.
  4. Mofibo tilbyder unikke funktioner i appen. Mofibo gør det nemt at finde nye lydbøger i appen ved at have brugbare lytteranmeldelser og personlige anbefalinger. Derudover kan du høre Mofibo Originals lydbøger og sætte lyttemål for at lade lydbogsuniverset fylde mere i din hverdag.
  5. Du kan tilkøbe en Mofibo Reader. For 999 kr. kan du købe Mofibos egen e-bogslæser, der giver en meget bedre læseoplevelse, end du får på en smartphone eller almindelig tablet. Du kan også høre lydbøger på Readeren.

Ulemper ved et Mofibo abonnement

  1. Mofibos billigste abonnement er dyrt. Mofibos Flex abonnement koster 89 kr./måned, hvilket er en del dyrere, end hvad nogle af de andre danske lydbogsapps tilbyder.
  2. Du kan kun få et Family abonnement med 100 timers lytning. Det er de færreste, der har brug for 100 timers lytning hver måned. Derfor ender I højst sandsynligt med at betale for en masse timer, I ikke får brugt.
  3. Det er lidt besværligt at opsige dit Mofibo abonnement. Hvordan du skal opsige, afhænger nemlig af om du har oprettet dig på Mofibos hjemmeside eller i App Store eller Google Play Butik.
  4. Mofibos Reader er langsom og fungerer kun med et aktivt Mofibo abonnement. På Trustpilot nævner flere, at Mofibos Reader ikke lever op til hastigheden på andre tablets. Hvis du køber en Mofibo Reader, skal du derudover også være ret sikker på, at du vil beholde dit Mofibo abonnement. Du kan nemlig ikke bruge den til noget, hvis du afmelder dig ved Mofibo.
  5. Mofibos kundeservice er mangelfuld. Ud fra anmeldelser på Trustpilot af Mofibo kan vi se, at flere har oplevet problemer med Mofibos kundeservice, da det kan være svært at komme i kontakt med dem.

Hvad koster et Mofibo abonnement?

Du kan vælge mellem tre forskellige Mofibo abonnementer: Flex, Premium og Unlimited. Et Flex abonnement giver dig 20 timers lytning og koster 89 kr./måned. Hvis du vil have mere lyttetid, kan du vælge et Premium abonnement til 129 kr./måned eller et Unlimited abonnement til 149 kr./måned.

Her får du et overblik over Mofibos tre abonnementer:

AbonnementPris pr. månedLyttetid pr. måned
Flex89 kr.20 timer
Premium129 kr.100 timer
Unlimited149 kr.Ubegrænset

Mofibos Flex abonnement er dyrere end hvad konkurrenterne kan tilbyde. Dog giver de dig muligheden for at gemme op til 100 timers lytning i dit abonnement. Hvis du derfor ikke har brugt alle dine 20 timers lytning i en måned, vil de blive overført til den næste måned.

Derudover tilbyder Mofibo muligheden for ubegrænset lytning. Dette er et stort plus for dem, der hører rigtig mange lydbøger.

Du kan også få studierabat ved Mofibo. Her kan du slippe med 64,5 kr./måned for et Unlimited abonnement. Samtidig giver Mofibo dig lov til at beholde dit studieabonnement resten af livet. Det synes vi er en rigtig flot rabat til de studerende!

Derudover er det også muligt at få et Family abonnement ved Mofibo. Med et Family abonnement kan 2-6 personer deles om det samme abonnement for en ekstra pris hver måned. For 2 personer koster det 169 kr./måned. For hver ekstra bruger du tilføjer herefter, koster det 30 kr. ekstra pr. måned.

Mofibos Family abonnement er en fin løsning, men dog ret ufleksibel idet du kun kan tegne den med et Premium abonnement. Alle brugere får derfor 100 timers lytning, hvilket vil være for meget for langt de fleste.

Hvis du er til alternative metoder, kan du også dele dit Mofibo abonnement med andre uden et Family abonnement. Det er dog ret besværligt, da I ikke kan lytte i appen på samme tid, medmindre I hører lydbøgerne offline.

Hvordan er Mofibos app?

Mofibo har en brugervenlig app med masser af inspiration til gode lydbøger. Derudover tilbyder appen unikke funktioner.

Lad os tage et nærmere kig på Mofibos app, så du kan få et meget bedre indblik i, hvad du kan forvente med et Mofibo abonnement.

Se dine igangværende lydbøger

Når du åbner Mofibos app, vil du lande under fanen ”Hjem”:

Det første du får vist, er en ret stor reklame for Mofibo Originals lydbøger. Mofibo har selvfølgelig en stor interesse i at promovere deres egne lydbøger, da de tjener flere penge på disse. Det ødelægger brugeroplevelsen lidt.

Du kan dog se dine igangværende lydbøger lige under reklamen og lytte videre, hvor du kom fra:

Når du trykker ind på din igangværende lydbog, er der en række nyttige funktioner:

Du kan blandt andet:

  • Spole frem og tilbage
  • Vælge hvilken enhed du vil lytte fra
  • Indsætte bogmærker
  • Justere afspilningshastighed
  • Indstille sleep-timer
  • Downloade lydbogen
  • Skifte til læsning

De første seks funktioner, som vi har nævnt ovenfor, er ret standard for en god lydbogsapp. Der hvor Mofibo skiller sig ud fra de andre lydbogsapps er med deres mulighed for at skifte mellem lytning og læsning.

Dette er en utroligt brugbar funktion, som vi personligt savner, når vi hører lydbøger ved andre lydbogsapps end Mofibo. Særligt fordi ingen lydbogsapps, inklusive Mofibo, har opdelt deres lydbøger i kapitler, men derimod i spor. Det betyder, at det er ret besværligt at gå fra lytning til læsning og omvendt, hvis funktionen ikke er direkte integreret i appen.

Det giver to forskellige oplevelser at henholdsvis læse og lytte til en bog. Med Mofibos mulighed for at skifte mellem de to, får du det bedste fra begge verdener og kan nemt implementere e- og lydbøger i din hverdag.

Få inspiration til nye lydbøger

Udover at kunne se dine igangværende lydbøger under fanen ”Hjem”, får du også her en masse inspiration til dine næste e- og lydbøger.

Der er en god blanding af personlige anbefalinger, baseret på hvad du tidligere har læst og lyttet, og generelle anbefalinger.

Du kan blandt andet dykke ned i følgende inspirationskategorier på forsiden:

  • Personlige anbefalinger
  • Ugens udvalgte
  • Fordi du har læst
  • Mofibo Originals
  • Udvalgt til dig
  • Bøger andre kigger på i øjeblikket
  • Dagens top-50

Igen fylder Mofibo Originals ret meget på skærmen sammenlignet med de andre lydbøger. Her er et eksempel:

Hvis du kun vil høre populære lydbøger og ikke er interesseret i Mofibo Originals, er dette lidt forstyrrende.

Til gengæld har Mofibo rigtig mange personlige anbefalinger sammenlignet med andre lydbogsapps. Dette giver en bedre brugeroplevelse, da du har nemmere ved at finde en ny lydbog, du vil synes om.

Hvis du allerede har en bestemt genre i tankerne, kan du også gå ind under ”Søg”-funktionen og udelukkende se lydbøger i denne kategori.

Du kan selvfølgelig også søge efter en bestemt lydbog eller forfatter i søgefeltet.

Uanset hvordan du finder en interessant lydbog, kan du se meget mere information om den, ved at klikke ind på den:

Her vil vi særligt fremhæve brugbarheden af andre lytteres anmeldelser. Ved at klikke på lydbogens anmeldelser, vil du kunne se bedømmelser af lydbogen:

Vi synes Mofibos emoji-system fungerer rigtig godt. Det siger nemlig en del om lydbogen og kan hjælpe dig med at finde ud af, om det er en lydbog for dig.

Mofibo har også den almindelige stjerne-bedømmelse og kommentarer til lydbøgerne, så emojierne fungerer som en tilføjelse.

Vi savner dog muligheden for at anmelde oplæseren af lydbøgerne separat, som det er muligt ved BookBeat. Oplæseren har nemlig en stor påvirkning på, om en lydbog er god eller ej.

Personliggør appen under din profil

I Mofibos app kan du personliggøre din profil, så appen passer bedre til dine behov.

Under ”Indstillinger” kan du blandt andet vælge, om du vil høre lydbøger eller e-bøger, samt hvilke sprog du er interesseret i.

Derudover kan du også aktivere ”Kids Mode”, så der kun bliver vist børnelydbøger i appen – ret smart, hvis dit barn bruger dit Mofibo abonnement!

En anden brugbar funktion er også, at du kan følge serier, forfattere og oplæsere. Derudover kan du vælge at få notifikationer direkte i appen, hvis der er nyt fra nogle af dem, du følger. Det synes vi er meget brugbart, da du så ikke behøver at holde øje med hvornår den nye bog i din yndlingsserie er tilgængelig i appen.

Hvis du har et tidsbegrænset abonnement (hvilket vil sige alle andre abonnementer end Unlimited), kan du også se, hvor meget tid du har tilbage af dit Mofibo abonnement:

Den mest unikke funktion under din Mofibo profil er, at du kan sætte lyttemål:

Det kan hjælpe dig med at få hørt flere lydbøger og gøre det nemmere at tilvælge bøgerne fremfor TV’et.

Når du har sat lyttemål, kan du desuden også se en masse sjov statistik om dine lytte- og læsevaner. Du kan blandt andet se, hvor mange lydbøger du har hørt i en given periode og hvornår du lytter mest.

Vi tror dog, at det er de færreste, der rent faktisk bruger lyttemålene. Men for dem der gør, er det helt sikkert en sjov tilføjelse til Mofibos app!

Særlige funktioner

Mofibo har en række særlige funktioner, som de andre lydbogsapps ikke tilbyder. Der er dels deres Mofibo Originals lydbøger og Mofibo Readeren.

Mofibo Originals er lydbøger, som Mofibo selv er med til at producere. Lydbøgerne er produceret specielt til at blive lyttet til. Dette adskiller dem fra andre lydbøger, der som udgangspunkt er skrevet til at blive læst som fysisk bog.

Du får derfor en anden lytteoplevelse med Mofibo Originals. Dog skal du være åben overfor nye forfattere end dem, du måske er vant til at høre.

En anden særlig funktion, som Mofibo tilbyder, er Mofibo Reader. Du kan læse mere om Mofibos e-bogslæser under afsnittet ”Enheder du kan bruge med Mofibos app”.

Den sidste særlige funktion, som vi vil fremhæve, er at Mofibo lige er begyndt at tilbyde AI Voice Switcher. Med AI Voice Switcher kan du vælge, hvilken stemme du vil have til at oplæse en lydbog. Funktionen er ikke ret udviklet endnu, men vi forventer, at det hurtigt bliver en naturlig del af lydbogsuniverset.

Enheder du kan bruge med Mofibos app

Du kan høre lydbøger med Mofibo på alle dine foretrukne enheder – dog med undtagelse af din computer.

Du kan downloade Mofibos app til både Apple og Android smartphones. Det kræver dog, at du som minimum har IOS 15 eller Android 5.

Mofibo virker både med dit Apple Watch, Wear OS Smartwatch, Apple CarPlay, Android Auto, Sonos, Chromecast og tablet.

Derudover kan du også købe Mofibos Reader, hvorfra du både kan høre lydbøger og læse e-bøger. Readeren er Mofibos egen e-bogslæser, der giver en bedre læseoplevelse end på din smartphone eller tablet.

Du kan købe en Mofibo Reader til 999 kr. Ulempen ved Readeren er, at den kun kan bruges med et aktivt abonnement til Mofibo og at du ikke kan bruge den til at læse e-bøger ved andre udbydere end Mofibo. Du skal derfor være et ret trofast medlem ved Mofibo, hvis du køber en Reader.

Vi synes, at Mofibos Reader er et plus, da den giver dig en oplevelse, der minder mere om at læse en fysisk bog. Derudover er der færre forstyrrelser ved at læse på en e-bogslæser fremfor på din smartphone, hvor der måske ofte kommer nye notifikationer op.

Vi har dog ikke selv prøvet Readeren. Derfor anbefaler vi dig at tage et kig på anmeldelserne på Trustpilot, som vi ser nærmere på i næste del af artiklen.

Mofibo anmeldelser på Trustpilot

Trustpilot har Mofibo fået 2,9 ud af 5 stjerner. Dette er ret lavt sammenlignet med andre lydbogsapps. De dårlige anmeldelser er primært kritik af Mofibos kundeservice og deres Reader. Blandt de positive anmeldelser fremhæves Mofibos store udvalg af lydbøger og deres brugervenlige app.

Lad os starte med at se nærmere på de negative vurderinger, da det nok er dem, du er mest interesseret i.

Der er delte meninger om Mofibos kundeservice. Nogle skriver, at de fik hurtig og god hjælp via mail. Andre skriver dog, at det er svært at komme i kontakt med Mofibos kundeservice og at deres chatrobot er meget mangelfuld. Derudover kunne deres hjælpecenter på hjemmesiden være bedre at navigere i, så brugerne selv kan finde svar på deres spørgsmål.

Mofibos Reader er det andet store kritikpunkt. Selvom den bliver fremhævet som en god mulighed, påpeger nogle brugere, at den er langsom og ikke lever op til nutidens standarder for tablets. Dog beskrives den som god at læse på, når den først er startet op. Derudover bliver ulempen med, at Readeren kun kan bruges med et Mofibo abonnement også fremhævet.

Blandt de positive vurderinger bliver Mofibos store udvalg fremhævet. Derudover skriver flere, at appen er brugervenlig og nem at navigere i.

Vi har selv haft et Mofibo abonnement og været tilfredse med det. De negative anmeldelser afskrækker os ikke og vi vurderer, at du primært skal fokusere på kritikken af Mofibos Reader.

Konklusion: Er Mofibo pengene værd?

Mofibo er en af de mest populære lydbogsapps i Danmark, men priserne for deres abonnementer er en del højere, end hvad andre lydbogstjenester kan tilbyde. Derudover kan det være lidt besværligt at afmelde dit abonnement, hvis du har glemt, hvordan du oprettede dig.

Til gengæld tilbyder de ubegrænset lytning. Hvis du hører rigtig mange lydbøger, kan Mofibo derfor være en god løsning. Hvis du er studerende, tilbyder Mofibo også en rigtig god studierabat.

Derudover har Mofibo et stort udvalg og er ofte den første lydbogsapp til at få de nyeste bøger.

Den primære grund til at du skal vælge Mofibo er, at de har unikke funktioner i deres app. Den mest brugbare funktion er, at du kan skifte mellem læsning og lytning på hver enkelt bog. Derudover får du meget personlig inspiration i appen, hvor de brugbare lytteranmeldelser også hjælper dig med at vælge din næste lydbog.

Hvis du også nyder at læse bøger, kan du tilkøbe en Mofibo Reader, der giver en meget bedre læseoplevelse. Vi anbefaler dig dog, at du prøver Mofibo gratis i 30 dage ved at bruge vores rabatkode, inden du investerer i en Mofibo Reader.

Vi vil altid mene, at et abonnement ved en lydbogsapp er pengene værd, da det giver så mange gode oplevelser at høre lydbøger. Mofibos priser kombineret med at de kun har fået 2,9 ud af 5 stjerner på Trustpilot gør dog, at Mofibo ikke er vores primære anbefaling.