BookBeat Anmeldelse – Gratis Prøveperiode i 30 Dage
Vil du gerne finde ud af, om BookBeat er den bedste lydbogsapp? Se fordele og ulemper og vurdér selv om BookBeat er pengene værd med en gratis prøveperiode i 30 dage.
- 5/5 stjerner
- Prøveperiode: 30 dage
- 1.000.000 e- og lydbøger
- Ingen binding
BookBeat er en af de største lydbogsapps i Danmark og er blevet meget populær de seneste år.
Hvis du er i tvivl, om du skal vælge et abonnement ved BookBeat, så er du landet det rigtige sted! Vi guider dig gennem fordelene og ulemperne ved at vælge et BookBeat abonnement.
Her får du en overskuelig indholdsfortegnelse, så du kan gå til lige den sektion, du er interesseret i:
- Opsummering af vores BookBeat anmeldelse (FAQ)
- Fordele og Ulemper ved BookBeat
- Hvad koster et BookBeat abonnement?
- Hvordan er BookBeats app?
- BookBeat anmeldelser på Trustpilot
- Konklusion: Er BookBeat pengene værd?
Lad os starte med at se på de mest almindelige spørgsmål om BookBeat.
Opsummering af vores BookBeat anmeldelse (FAQ)
Kan jeg få BookBeat gratis?
Ja, det kan du ved at bruge vores BookBeat rabatkode der giver dig en gratis prøveperiode på 30 dage. For at få BookBeat gratis, skal du oprette et abonnement. Der er dog ingen binding på abonnementet, så du kan frit opsige det inden din gratis prøveperiode er udløbet.
Hvad koster BookBeat om måneden?
BookBeat tilbyder tre abonnementer: Basic, Standard og Premium. Et Basic abonnement koster 59 kr./måned og er det billigste lydbogsabonnement i Danmark. Hvis du har brug for mere lyttetid, kan du vælge et Standard abonnement til 99 kr./måned eller et Premium abonnement til 129 kr./måned.
Hvordan opsiger man BookBeat?
Du kan opsige BookBeat via din profil i appen, hvor du skal klikke på ”Kontooplysninger.” Herefter bliver du sendt videre til deres hjemmeside, hvor du nemt kan afmelde dit BookBeat abonnement. Du kan også logge ind direkte på BookBeats hjemmeside for at opsige dit abonnement.
Kan jeg fortsætte med at lytte, hvis jeg opsiger mit abonnement?
Hvis du er betalende medlem, kan du godt fortsætte med at lytte, når du opsiger dit BookBeat abonnement. Hvis du er i gang med den gratis prøveperiode på 30 dage og du melder dig ud af BookBeat, vil dit abonnement dog stoppe pr. dags dato.
Hvor mange lydbøger er der på BookBeat?
BookBeat har det største udvalg blandt de danske lydbogsapps med over 1.000.000 e- og lydbøger på flere forskellige sprog. BookBeat har indgået samarbejder med alle de store forlag. Du kan derfor være sikker på, at de har de nyeste og mest populære lydbøger tilgængelige i deres app.
Kan man lytte til BookBeat i udlandet?
Du kan sagtens lytte til BookBeat i udlandet. Du kan enten vælge at bruge appen som normalt, hvor du bruger udenlandsdata. Alternativt kan du downloade dine lydbøger til offline brug hjemmefra. Herved kan du lytte uden at bruge data i udlandet.
Kan man dele et BookBeat abonnement?
Du kan godt dele et BookBeat abonnement med andre uden at betale ekstra. Det kræver dog, at I ikke lytter i appen på samme tid eller kun lytter offline. BookBeat tilbyder også en familiekonto, hvor du kan tilføje ekstra brugere til dit abonnement for 49 kr./måned.
Hvem ejer BookBeat?
BookBeat er ejet af Bonnier Group, der er en svensk virksomhed. Udover BookBeat ejer Bonnier Group blandt andet også SF Film og Dagbladet Børsen. BookBeat blev stiftet i 2015 i Sverige. I dag er BookBeat tilgængelig i mere end 30 lande.
Hvis du allerede har fået svar på alle dine spørgsmål, kan du roligt prøve en gratis og bindingsfri prøveperiode ved BookBeat. Ved at bruge vores BookBeat rabatkode får du hele 30 dage gratis. Hvis du gerne vil lære mere om BookBeat, kan du læse en mere detaljeret anmeldelse nedenfor.
Fordele og Ulemper ved BookBeat
BookBeat er en af de mest populære lydbogsapps i Danmark – og med god grund. Lad os tage et nærmere kig på fordele og ulemper ved et BookBeat abonnement.
Fordele ved et BookBeat abonnement:
- Du kan prøve BookBeat gratis i 30 dage. Vi har indgået et samarbejde med BookBeat, hvor vi kan tilbyde dig en BookBeat rabatkode, der giver dig adgang til at prøve deres lydbogsapp kvit og frit i hele 30 dage. Hvis vi selv skal sige det, er det en ret god indikation af, at BookBeat kan stå indenfor deres app.
- BookBeat har den laveste pris på markedet. Med BookBeats Basic abonnement til kun 59 kr./måned, er de den suverænt billigste lydbogsapp i Danmark.
- BookBeat har Danmarks største udvalg. Der er over 1.000.000 e- og lydbøger tilgængelige i BookBeats app. BookBeat har alle de populære lydbøger tilgængelige i deres app og er hurtige til at få tilføjet nye lydbøger.
- Deres app er brugervenlig. BookBeats app er nem at navigere i. Du får et nemt overblik over de lydbøger, du er i gang med at høre samt masser af inspiration til nye lydbøger. Samtidig har appen alle de sædvanlige funktioner såsom sleep-timer, justering af afspilningshastighed og offline lytning.
- Du kan nemt justere dit abonnement. Hvis du har opbrugt alt din lyttetid, kan du nemt opgradere til et dyrere abonnement og betale differencen.
- Det er nemt at opsige BookBeat. BookBeat har som den eneste lydbogsapp gjort det muligt for dig at opsige direkte gennem deres app. Samtidig har de ingen binding, så du kan afmelde dit BookBeat abonnement lige, når du vil.
Ulemper ved et BookBeat abonnement:
- BookBeat tilbyder intet eksklusivt indhold. Ved nogle af konkurrenterne, såsom Mofibo og Podimo, kan du høre eksklusivt indhold. Dette er ikke en mulighed med et BookBeat abonnement. Til gengæld har de et stort udvalg og har alle de mest populære lydbøger tilgængelige i deres app.
- Du skal have et abonnement for at bruge BookBeat. Da BookBeat er en abonnementsbaseret lydbogsapp, skal du oprette dig som medlem for at bruge deres app. Dette gælder også, hvis du bare vil have BookBeat gratis i den 30-dages prøveperiode. Du skal derfor huske at afmelde dig, inden de 30 dage er gået, hvis du ikke vil være betalende medlem.
- BookBeat har potentielt færre danske lydbøger end andre store lydbogsapps. BookBeat har Danmarks største udvalg med over 1.000.000 e- og lydbøger. Dog har de lydbøger på mange forskellige sprog i deres app. Dette betyder, at de potentielt har færre danske lydbøger end nogle af de andre lydbogsapps. Hvis du har en specifik lydbog, du vil høre, anbefaler vi dig at tjekke, om den er tilgængelig ved BookBeat.
- Du kan ikke høre lydbøger ubegrænset. BookBeat tilbyder nemlig ikke et ubegrænset abonnement. Deres Premium-abonnement er det, der kommer tættest på. Her får du 100 timers lytning om måneden.
- Du kan ikke høre lydbøger på din computer. Dette er dog heller ikke noget du kan ved de andre lydbogsapps, med undtagelse af Podimo.
Hvad koster et BookBeat abonnement?
BookBeat tilbyder tre abonnementer; Basic, Standard og Premium. Et Basic abonnement koster 59 kr./måned og giver nok lyttetid til de fleste. Hvis du har brug for mere lyttetid, kan du vælge et Standard abonnement til 99 kr./måned eller et Premium abonnement til 129 kr./måned.
Her har vi givet dig et overblik over priserne på de tre abonnementer, som BookBeat tilbyder:
Abonnement | Pris pr. måned | Lyttetid pr. måned |
Basic | 59 kr. | 20 timer |
Standard | 99 kr. | 50 timer |
Premium | 129 kr. | 100 timer |
BookBeats Basic abonnement er det billigste blandt alle de danske lydbogsapps.
Et Basic abonnement vil give nok lyttetid til de fleste. Med et Basic abonnement vil du nemlig kunne høre lydbøger i hele 40 minutter hver eneste dag.
Hvis du løber tør for lyttetid, kan du nemt opgradere dit abonnement i appen.
Udover de tre abonnementtyper, tilbyder BookBeat også studierabat. Hvis du er studerende, kan du få et Basic abonnement til 49 kr./måned.
BookBeat tilbyder også en familiekonto, hvor du kan tilføje ekstra brugere til dit abonnement for 49 kr./måned.
Du kan i princippet også dele dit abonnement med andre uden at betale ekstra. Det kræver dog, at I ikke lytter i appen på samme tid eller kun lytter offline.
Hvordan er BookBeats app?
BookBeats app er både simpel, inspirerende og funktionel. Den har alle de funktioner, der skal til, for at du får den bedst mulige oplevelse i lydbogsuniverset.
Nedenfor kan du læse en mere detaljeret gennemgang af BookBeats app.
Se dine igangværende lydbøger
Du kan downloade BookBeats app fra både Google Play og App Store. Når du åbner appen, vil du altid ende på ”Hjem,” hvor du nemt får overblik over de lydbøger og e-bøger, du er i gang med lige nu:
Det er meget brugervenligt, at dine igangværende lydbøger er det første, du får præsenteret, når du åbner appen. Når alt kommer til alt, vil du jo ofte åbne appen for at høre videre på en af dine igangværende lydbøger.
Når du klikker ind på den lydbog, du vil høre, vil skærmen se ud på følgende måde:
Her kan du blandt andet:
- Spole frem og tilbage
- Vælge hvilken enhed du vil lytte fra
- Indsætte bogmærker
- Justere afspilningshastighed
- Indstille sleep-timer
- Downloade lydbogen
- Skifte mellem lytning og læsning
Med undtagelse af muligheden for at skifte mellem lytning og læsning, er funktionerne er ret standard for en god lydbogsapp. De er derfor ikke noget, der skiller BookBeat ud ift. nogle af de andre danske lydbogstjenester.
Vi vil dog fremhæve en ulempe ved indstillingerne. Når du hører lydbøger, er det nemlig ikke muligt at se, hvilket kapitel du er i gang med. Derimod er lydbogen delt op i ”Spor”. Det gør det lidt svært, hvis du gerne vil springe frem og tilbage mellem specifikke kapitler.
Hvis du læser e-bøger i appen, er det dog ikke noget problem. Her får du nemlig en almindelig indholdsfortegnelse som i en fysisk bog, hvor du kan se kapitlerne.
Vi har også prøvet andre lydbogsapps og det lader til at være et generelt problem med opdelingen af lydbøger i spor fremfor kapitler. Det er derfor ikke et punkt, hvor BookBeat klarer sig dårligere end andre, men stadig en negativ side ved appen.
Få inspiration til nye lydbøger
Nu vi taler om inspiration til nye lydbøger, så lad os tage et kig på fanen ”Inspiration” i BookBeats app. Hvis du klikker ind på denne fane, vil du få præsenteret en masse brugbar inspiration til din næste lydbog:
Du vil få præsenteret inspiration indenfor en række forskellige kategorier, som du herefter kan dykke endnu mere ned i. Du vil blandt andet kunne se:
- Trender lige nu
- Populære nyheder
- Aktuelt lige nu
- Ugens mest lyttede
- Best Sellers in English
- Serier du vil binge
- Anbefalinger særligt til dig
Du kan også benytte ”Søg”-funktionen, hvis du har en bestemt bogtitel du vil høre.
En anden mulighed er at dykke ned i forskellige kategorier og genrer af bøger. Dette er en god mulighed, hvis du eksempelvis ved, at du er på udkig efter en krimi-lydbog.
Hvis du netop er blevet færdig med en rigtig god lydbog, kan du også se andre lydbøger, der minder om den. Dette gør du blot ved at gå ind på den gode lydbog du kender og scrolle ned i bunden:
Hvis du vil læse mere om en lydbog, kan du også klikke ind på den og se andre lytteres anmeldelser:
Som den eneste lydbogsapp har BookBeat opdelt rating i selve bogen og oplæseren. Vi synes, at det er utroligt brugbart at kunne se disse to separat. Personligt har vi i hvert fald ikke selv lyst til at ”spilde” en god bog på en dårlig oplæser.
Tilgå din profil
Under din ”Profil” er der en række smarte funktioner. Personligt har vi ikke selv brugt dem ret meget, men lad os tage et kig på dem alligevel.
Hvis du klikker ind på ”Profil,” vil du kunne se dine kontooplysninger og ændre indstillinger:
Under din konto, kan du skifte profil, hvilket kun er relevant, hvis du har en Familiekonto.
Derudover kan du se et overblik over, hvor mange timer du har lyttet:
Overblikket over dine timer er meget brugbart – særligt hvis du har BookBeats Basic-abonnement og er i tvivl om, hvor mange timer du har tilbage til at høre lydbøger.
Hvis du klikker på ”Kontoplysninger”, bliver du sendt direkte videre til BookBeats hjemmeside, hvor du blandt andet kan opsige dit abonnement.
Denne funktion er unik for BookBeat og ikke en mulighed du har ved de andre lydbogsapps. BookBeat har altså gjort det gennemsigtigt og nemt at opsige dit abonnement.
Hvis vi tager et kig på ”Indstillinger”, er de mest brugbare funktioner at du kan:
- Filtrere bøger
- Ændre din smagsprofil
- Justere din lydafspiller
- Se dine downloadede bøger
Filtreringen af lydbøger giver dig mulighed for at vælge, hvilke sprog du er interesseret i.
En anden smart mulighed ved filtreringen er, at du kan vælge, om der skal vises erotisk indhold i appen. Det er en ret så brugbar funktion, hvis dine børn indimellem låner appen til at høre lydbøger til børn.
Ved at justere din smagsprofil, kan du målrette den inspiration, du får præsenteret, endnu mere til dine præferencer. Herved får du mere relevant indhold og derved flere gode lytteoplevelser – ret smart!
Som tidligere nævnt, kan du justere afspilningshastigheden, når du lytter til en specifik lydbog. Under ”Lydafspiller” kan du dog også vælge at alle lydbøger som udgangspunkt skal afspilles med fx 1,05 afspilningshastighed.
Enheder du kan bruge med BookBeats app
Når du skal vælge en lydbogsapp, er det selvfølgelig vigtigt, at du kan bruge den på alle dine foretrukne enheder. Så lad os tage et kig på, hvad BookBeat tilbyder.
Du kan bruge BookBeats app på din smartphone. Du skal dog have Apple iOS 14 eller Android 8 styresystem for at kunne bruge BookBeat appen. Du kan ikke høre lydbøger på din computer med BookBeat.
Du kan til genegæld sagtens bruge BookBeat med dit Apple Watch, Sonos, Chromecast, Apple CarPlay og Android Auto.
Med et abonnement ved BookBeat kan du derfor have lydbøgerne med dig stort set overalt – bortset fra på din computer.
BookBeat anmeldelser på Trustpilot
Er du også en af dem, der altid dobbelttjekker en virksomhed på Trustpilot? Vi har gjort arbejdet for dig og kan derfor dele BookBeats anmeldelser på Trustpilot med dig lige her.
BookBeat har en vurdering på 4 ud af 5 stjerner på Trustpilot. De roses særligt for deres brugervenlige app og gode service. Derudover roses det store udvalg og at BookBeat har gjort det meget nemt og fleksibelt at ændre dit abonnement.
De dårligere anmeldelser er primært blevet skrevet for et par år siden, hvor BookBeat ikke havde lige så godt styr på deres app, som de har i dag. Den eneste dårlige anmeldelse, der er aktuel i dag, er at BookBeat ikke længere tilbyder ubegrænset lytning.
BookBeats anmeldelser på Trustpilot bekræfter vores egne gode erfaringer med at bruge deres app. Den eneste årsag til at fravælge et abonnement ved BookBeat er, hvis du forventer at høre lydbøger i mere end 100 timer om måneden.
Konklusion: Er BookBeat pengene værd?
BookBeat er en rigtig god lydbogstjeneste og i den grad pengene værd. De har Danmarks laveste pris på kun 59 kr./måned. Derudover kan du via vores BookBeat rabatkode få en gratis prøveperiode på 30 dage.
BookBeat har det største udvalg blandt de danske lydbogsapps med over 1.000.000 e- og lydbøger og har altid et opdateret udvalg af lydbøger.
Derudover har BookBeat en meget brugervenlig app med god inspiration til din næste lydbog. Det er også nemt at opsige dit abonnement ved BookBeat gennem deres app.
En mindre ulempe ved BookBeat er, at de ikke tilbyder eksklusivt indhold som nogle af deres konkurrenter. Derudover har de lydbøger på mange forskellige sprog, hvilket potentielt kan betyde færre lydbøger på dansk. Ydermere er det ikke muligt at få et ubegrænset abonnement ved BookBeat.
På Trustpilot har BookBeat fået hele 4 ud af 5 stjerner. Andre brugerne er derfor lige så begejstrede for BookBeats app, som vi er.
Kort sagt vil vi anbefale dig at vælge BookBeat, hvis du er på udkig efter den bedste lydbogsapp.